Vi bruger Cookies!     

         
 X     
AURA-DIGTE

Lisbet Schousboe




Aura-digte

 Tillidsfuldt åbnes vore øjne
og atter og atter kan fornemmelsen af
at være i sit eget centrum
gennemstrømme ens ganske væren.
Måske hører det til sjældenhederne
og derfor er det af og til nødvendigt
at fastholde den dybe indsigt
der viser at vi blot er en lille
 del af en uendelig større
helhed som altid kan kontaktes
og dermed bibringe os roen og
den inderligt ønskede sjælefred.
 Har vi brug for at tune ind på egne
talenter og på den måde fastholde
den fantastiske viden om vores
tilhørsforhold er det ofte kun
nogle få mærkbare ord der behøves
for at skabe kontakten igen.
Et auradigt er et sådant
link til de højere vibrerende
energier der kan fortælle
om udstrålingens fine kvalitet.
Uden omsvøb fastholdes
de særlige kendetegn
der er den enkeltes unikke
farve- og kvalitetsmæssige

 
 udtryk og dermed beskrives
og formidles dette forunderlige
tredimensionelle særpræg.
Igen og igen vil ordene
genskabe det uvurderlige
forhold og bringe glæde
og fornyelse da digtet
ved gentagen læsning
kan blive ved med at "åbne"
ind til sjælens skatkiste.
(Skrevet af Lisbet Schousboe)